{"id":970,"date":"2023-12-09T21:43:52","date_gmt":"2023-12-09T21:43:52","guid":{"rendered":"http:\/\/tegnudafvolden.dk\/?p=970"},"modified":"2024-01-23T15:50:14","modified_gmt":"2024-01-23T15:50:14","slug":"baaden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/tegnudafvolden.dk\/index.php\/2023\/12\/09\/baaden\/","title":{"rendered":"B\u00e5den"},"content":{"rendered":"
\n
\n
\n

Der sad du, i din lille ba\u030ad. Og her fl\u00f8d jeg, i det store hav. Velvidende om at jeg nok skulle d\u00f8. Der var ingen vej udenom. Jeg har fors\u00f8gt at finde hj\u00e6lp hos dig. Jeg har fors\u00f8gt at hive mig selv op i ba\u030aden. Men hver gang blev jeg skubbet tilbage i det store hav. Jeg er ved at tabe energien. Jeg er ved at miste luft. Jeg kan ikke mere. Jeg kan ikke mere.<\/p>\n

Og der sidder du og sp\u00f8rger hvad der er galt. Du ser sa\u030a bekymret ud. Og hvor vil jeg gerne tro pa\u030a dig. Jeg vil sa\u030a gerne tro pa\u030a at du vil mig det bedste, men jeg har l\u00e6rt det nu. Jeg har l\u00e6rt at na\u030ar jeg svarer pa\u030a hvad der er galt; at jeg er ked af at blive skubbet tilbage i havet. At jeg er sa\u030aret over det du g\u00f8r; sa\u030a dr\u00e6ber du mig lidt efter lidt.<\/p>\n

Du bliver ved med at sp\u00f8rge; hvad er der galt skat? \u2013 hvorfor snakker du ikke med mig? Og jeg har sa\u030a meget lyst til at svare, fordi ma\u030aske vil du forsta\u030a mig denne her gang. Ma\u030aske redder du mig op af det her kolde vand. Ma\u030aske vi kan sejle hjem sammen, uden at jeg mere skal k\u00e6mpe for livet. Men jeg har l\u00e6rt at ikke stole pa\u030a ha\u030abet. Jeg kan ikke stole pa\u030a at blive reddet. Jeg har l\u00e6rt at hvis jeg svarer, sa\u030a d\u00f8r jeg. Og jeg vil hellere flyde i det her kolde vand, velvidende om at jeg ma\u030aske d\u00f8r ved at ikke svare. Hellere ikke svare og ma\u030aske overleve, end at svare og sa\u030a d\u00f8.<\/p>\n

Na\u030ar jeg pr\u00f8ver at sv\u00f8mme v\u00e6k, f\u00f8lger du efter mig. Du blokerer vejen for mig, og jeg bliver mere og mere tr\u00e6t.
\n\u201dhvad er der galt?\u201d, sp\u00f8rger du sa\u030a omsorgsfuldt. Og jeg ved, at hvis jeg har det forkerte ansigtsudtryk pa\u030a, sa\u030a d\u00f8r jeg. Og jeg ved, at hvis jeg tr\u00e6kker vejret forkert, sa\u030a d\u00f8r jeg. Og jeg ved at hvis jeg svarer hvad der er galt, sa\u030a d\u00f8r jeg. Sa\u030a jeg flyder rundt, magtesl\u00f8s og hj\u00e6lpel\u00f8s. Med en indre kamp om at tro pa\u030a ha\u030abet vs at ikke tro pa\u030a ha\u030abet. Ha\u030abet om at der var en smule k\u00e6rlighed tilbage i dig \u2013 ha\u030abet om at der var en smule menneskelighed i dig. Men jeg har l\u00e6rt at ikke stole pa\u030a noget. Min mavefornemmelse beder mig om at holde mund, mit ha\u030ab beder mig om at a\u030abne munden. Hvad skal man g\u00f8re na\u030ar man har l\u00e6rt, at man ikke kan g\u00f8re noget men samtidigt har l\u00e6rt, at man skal g\u00f8re noget? \u2013 og hvad g\u00f8r man, na\u030ar jeg har l\u00e6rt at uanset hvad jeg g\u00f8r, sa\u030a er det forkert.<\/p>\n

Jeg drukner, t\u00e6nker jeg. Jeg stirrer i dine \u00f8jne, det er umuligt at afl\u00e6se dig. Jeg h\u00f8rer dig igen og igen sp\u00f8rge, hvad der er galt, men jeg kan ikke se noget i dine \u00f8jne. Du ved at jeg skal d\u00f8. Jeg ved jeg skal d\u00f8. Du venter blot pa\u030a at jeg svarer eller ikke svarer, sa\u030a du fa\u030ar grund til at straffe mig, grund til at dr\u00e6be mig. Du ved ogsa\u030a at ved at bare sp\u00f8rge, efterlader du mig her. Og jo mere du blokerer for mig, jo mere tr\u00e6t er jeg. Sa\u030a jeg pr\u00f8ver bare at flyde, helt uden at bev\u00e6ge mig, helt uden at udtrykke mig, men bare er. Jeg ved jeg d\u00f8r, men jeg vil gerne pr\u00f8ve at overleve. Hvordan, ved jeg ikke.<\/p>\n

Jeg ved jeg er n\u00f8dt til at sv\u00f8mme, jeg ved det. Jeg har fors\u00f8gt at komme op og du bankede l\u00f8s pa\u030a mine fingre, at de nu bl\u00f8der. Jeg har fors\u00f8gt at komme op og du slog mig i hovedet med din a\u030are. Jo mere jeg flyder her, jo mere d\u00f8r jeg. Og jeg taber ogsa\u030a energien. Jeg taber lysten, og begynder at synke. Du bliver ved med at sp\u00f8rge \u201dhvad er der galt?\u201d mens det sidste jeg ser, er dit fors\u00f8g pa\u030a at v\u00e6re omsorgsfuld. Det sidste jeg h\u00f8rer, er dit fors\u00f8g pa\u030a at v\u00e6re medf\u00f8lende. Men jeg f\u00f8ler intet. Jeg m\u00e6rker intet. Jeg er bare.<\/p>\n

Et sted mellem havets bund og bunden af din ba\u030ad er jeg i en bobbel som hverken er livet eller d\u00f8den, men et sted hvor du ikke eksisterer. Og jeg finder muligheden for at slippe v\u00e6k, uden at du vil opdage mig. Du sidder deroppe i din ba\u030ad, du frydes over troen pa\u030a at have sla\u030aet mig ihjel. Du sidder der og planl\u00e6gger en historie om hvordan jeg faldt ombord, og hvor meget du k\u00e6mpede for at redde mig men at stormen forhindrede dig i det. Du planl\u00e6gger dine krokodilleta\u030arer. Du tror du har vundet. Du tror jeg ligger pa\u030a bundet af havet, i f\u00e6rd med at blive t\u00f8mt for al ilt. I f\u00e6rd med at fort\u00e6res. I f\u00e6rd med at blive til intet andet end knogler. Men jeg sv\u00f8mmer.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

Jeg sv\u00f8mmer selvom jeg n\u00e6sten ingen ilt har tilbage. Jeg sv\u00f8mmer selvom hele min krop skriger efter at give op. Jeg giver ikke op. Jeg vil hellere d\u00f8 mens jeg slipper v\u00e6k, end at blot d\u00f8 hvor du sidder i din ba\u030ad ovenover mig.
\nI sekundet f\u00f8r alt bliver intet, er jeg kommet op til overfladen igen. Din ba\u030ad er der stadig men du har ikke opdaget mig. I takt med at b\u00f8lgerne bliver mindre og mindre, jo mere bange er jeg for at du kan se mig sv\u00f8mme v\u00e6k. Jo mere rolig havet er, jo mere bange er jeg for at blive indhentet af dig. Men du ser mig aldrig. Du er overbevist om at jeg er d\u00f8d, og du f\u00f8lger ikke efter mig. Du er i gang med at planl\u00e6gge din historie \u2013 mens jeg er i gang med at finde livet.<\/p>\n

Jeg d\u00f8de ude pa\u030a havet den dag. Men jeg er f\u00f8dt pa\u030a ny. Jeg kommer aldrig til at v\u00e6re hende jeg var f\u00f8r dig. Men jeg d\u00f8de ikke helt.
\nJeg fandt mit eget sted og v\u00e6re. Jeg har bygget et nyt univers. Jeg har plejet mine sa\u030ar. De er nu til ar, og huden sp\u00e6nder stadig. Jeg har stadig mareridt. Jeg har stadig dage hvor jeg ikke kan tr\u00e6kke vejret. Jeg ser dig dukke op hist og pist, men hende du slog ihjel er her ikke mere. Hende jeg er i dag, er ikke under din kontrol l\u00e6ngere.<\/p>\n

Jeg fandt ikke nogen \u00f8 da jeg sv\u00f8mmede v\u00e6k \u2013 men jeg fandt en \u00f8 i mig selv. Et sted som nogle gange er bl\u00e6st v\u00e6k af orkaner, men det er ogsa\u030a et sted som genopbygges. Tr\u00e6er kan v\u00e6lte, men der vokser nye tr\u00e6er. Hytter kan v\u00e6lte, men jeg kan lave nye hytter. Og min \u00f8 er magisk: du kommer aldrig til at kunne sejle derhen, for du kender ikke mig l\u00e6ngere \u2013 den du kendte, er d\u00f8d og med hende d\u00f8de din magt ogsa\u030a.<\/p>\n

– Sarina Michelsen<\/em><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Der sad du, i din lille ba\u030ad. Og her fl\u00f8d jeg, i det store hav. Velvidende om at jeg nok skulle d\u00f8. Der var ingen vej udenom. Jeg har fors\u00f8gt at finde hj\u00e6lp hos dig. Jeg har fors\u00f8gt at hive mig selv op i ba\u030aden. Men hver gang blev jeg skubbet tilbage i det store hav. Jeg er ved at tabe energien. Jeg er ved at miste luft. Jeg kan ikke mere. Jeg kan ikke mere. Og der sidder du og sp\u00f8rger hvad der er galt. Du ser sa\u030a bekymret ud. Og hvor vil jeg gerne tro pa\u030a dig. Jeg vil sa\u030a gerne tro pa\u030a at du vil mig det bedste, men jeg har l\u00e6rt det nu. Jeg har l\u00e6rt at na\u030ar jeg svarer pa\u030a hvad der er galt; at jeg er ked af at blive skubbet tilbage i havet. At jeg er sa\u030aret over det du g\u00f8r; sa\u030a dr\u00e6ber…<\/p>\n

L\u00e6s mere<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":1527,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-970","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/tegnudafvolden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/970","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/tegnudafvolden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/tegnudafvolden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/tegnudafvolden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/tegnudafvolden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=970"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/tegnudafvolden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/970\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2043,"href":"https:\/\/tegnudafvolden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/970\/revisions\/2043"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/tegnudafvolden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1527"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/tegnudafvolden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=970"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/tegnudafvolden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=970"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/tegnudafvolden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=970"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}