\u201dN\u00e5 ja, men du ved jo at du let f\u00e5r bl\u00e5 m\u00e6rker \u2013 det kan jeg ikke g\u00f8re for\u201d<\/p>\n
Den s\u00e6tning fik jeg ofte at vide n\u00e5r jeg p\u00e5pegede for ham, at han var voldelig. Med d\u00e9n s\u00e6tning bagatelliserede han sin voldelig adf\u00e6rd overfor mig. Det blev sv\u00e6rt for mig at argumentere at han var voldelig, for ja jeg fik let bl\u00e5 m\u00e6rker \u2013 og jeg t\u00e6nkte tit at m\u00e5ske det var min egen skyld. M\u00e5ske det ikke var s\u00e5 slemt alligevel, m\u00e5ske han ikke var voldelig netop fordi jeg jo let fik bl\u00e5 m\u00e6rker.<\/p>\n
M\u00e5ske det bare er mig<\/b><\/p>\n
<\/b>D\u00e9t som psykisk vold kan g\u00f8re, er at f\u00e5 offeret til at t\u00e6nke om det m\u00e5ske var offeret selv, som var problemet. Jeg var en af dem. Jeg levede i et voldeligt forhold i 4 \u00e5r; det bar meget pr\u00e6g af psykisk, fysisk og seksuel vold.
\nM\u00e5ske I, som selv har pr\u00f8vet at v\u00e6re i s\u00e5dant et forhold, genkender den der tanke; m\u00e5ske var det bare mig? Den tanke havde jeg meget ofte. I starten sagde jeg tit fra overfor den adf\u00e6rd han udviste, men han havde rigtig mange gode undskyldninger. P\u00e5 en eller anden m\u00e5de s\u00e5 havde han altid en forklaring p\u00e5 hvorfor han handlede som han gjorde \u2013 og den forklaring var som regel baseret p\u00e5 min adf\u00e6rd. At jeg var for \u00e6rlig, for dominerende eller sagde tingene p\u00e5 den forkerte m\u00e5de. Jeg tror vi er mange mennesker, som rigtig gerne vil forst\u00e5 den anden og derfor ogs\u00e5 t\u00e6nker over sin egen adf\u00e6rd \u2013 mennesket vil gerne forst\u00e5.<\/p>\n
Idet hans adf\u00e6rd fortsatte, s\u00e5 begyndte jeg langsomt at kigge indad, og spekulerede derfor p\u00e5 om det m\u00e5ske bare var min skyld. M\u00e5ske jeg skulle v\u00e6re lidt mere hensynsfuld. M\u00e5ske jeg skulle v\u00e6re mere forst\u00e5ende i forhold til hans adf\u00e6rd. Han stod s\u00e5 fast i sine forklaringer, at jeg pr\u00f8vede at finde svarene i mig selv. Cirka et halvt \u00e5r inde i forholdet, begyndte jeg at f\u00e5 bl\u00e5 m\u00e6rker \u2013 men da jeg p\u00e5pegede volden, forklarede han at jeg jo let fik bl\u00e5 m\u00e6rker. Hans reaktion var meget afslappende, og fordi han opf\u00f8rte sig som om alt var normalt, s\u00e5 t\u00e6nkte jeg meget over om jeg m\u00e5ske overreagerede. M\u00e5ske det bare var et uheld, og m\u00e5ske det ikke var s\u00e5 slemt som det s\u00e5 ud til at v\u00e6re.<\/p>\n
Det samme gjaldt ogs\u00e5 andre ting. Hvis han havde kaldt mig for alverdens ting, s\u00e5 bortforklarede han det altid med forklaringen om at det var mig som var problemet. At jeg overreagerede. At jeg misforstod ham. At det var min skyld at han kaldte mig for de her ting, fordi jeg kunne bare l\u00e6re at lade v\u00e6re med at sige ham imod.<\/p>\n
Den usynlige gift bag ordene<\/b><\/p>\n
Det jeg ikke opdagede, var at hans ord var giftige. De gik ind og forgiftede mine tanker. Og ved at han forgiftede mine tanker, s\u00e5 blev mine f\u00f8lelser ogs\u00e5 p\u00e5virket. Der var et evigt dilemma i mig; er det nu bare mig, eller er der noget galt her?<\/p>\n
Og den tvivl gjorde mig handlingslammet. Jeg vidste ikke hvem jeg skulle tale med, jeg vidste heller ikke hvordan jeg skulle forklare situationen for andre. N\u00e5r jeg pr\u00f8vede, s\u00e5 sagde folk at jeg m\u00e5tte pr\u00f8ve p\u00e5 andre m\u00e5der.<\/p>\n
Folk, og inklusiv mig, vidste jo ikke hvad der reelt foregik. Det som der i virkeligheden foregik, var at han manipulerede mig s\u00e5 meget, at jeg ikke kunne se hvad problemet var \u2013 hvis det ikke var mig, som var problemet. Jeg var godt p\u00e5 vej ind i et f\u00e6ngsel \u2013 et usynligt f\u00e6ngsel, hvor jeg ikke engang havde n\u00f8glen til at kunne l\u00e5se op for buret igen.<\/p>\n
Jo mere han nedgjorde mig, jo mere underdanig blev jeg ogs\u00e5 \u2013 for jeg begyndte at t\u00e6nke at det nok var mig som var problemet. Der var rigtig mange situationer hvor han sagde, at det var synd for ham, at jeg var s\u00e5dan her. Det surrealistiske var at det var mig som sad d\u00e9r med bl\u00e5 m\u00e6rker og s\u00e5r. Jeg troede virkelig p\u00e5 ham \u2013 jeg troede det var min skyld. At det var synd for ham, at jeg havde tvunget ham til at v\u00e6re p\u00e5 den m\u00e5de. Og jeg t\u00e6nkte at jeg var heldig, fordi han gad v\u00e6re sammen med mig p\u00e5 trods af den person jeg var.<\/p>\n
Det gjorde det ogs\u00e5 vanskeligt for mig at tale med mine veninder om det, fordi de forstod ikke hvad der reelt foregik. Nogle gange blev de frustreret over hvorfor jeg ikke bare kunne g\u00e5 min vej \u2013 og jeg var ogs\u00e5 selv frustreret, for jeg forstod ikke helt hvorfor jeg var s\u00e5 fanget i det; og deraf brugen af ordet \u2019f\u00e6ngslet\u2019.<\/p>\n
De giftige ord som han plantede i mit sind, gjorde ogs\u00e5 at jeg begyndte at isolere mig fra mit netv\u00e6rk. Jeg f\u00f8lte lidt at jeg skulle undskylde for at jeg overhovedet eksisterede. Jeg f\u00f8lte at jeg var en byrde for alle som kendte mig. Til sidst var jeg s\u00e5 afsk\u00e6rmet fra verdenen at jeg kun fik inputs fra min k\u00e6reste \u2013 og det bet\u00f8d at jeg var i en fase i mit liv, hvor jeg virkelig f\u00f8lte at alt var min skyld. Jeg begyndte at lave om p\u00e5 mig selv i h\u00e5bet om at jeg kunne f\u00e5 fikset problemerne. Nogle gange bad jeg om hans st\u00f8tte, fordi jeg ikke kunne fikse det hele alene \u2013 men det var altid mit ansvar at skulle rydde op i problemerne. Det var jo ikke ham som var problemet men mig, og derfor skulle jeg ogs\u00e5 selv fikse tingene. Det var frustrerende for uanset hvad jeg gjorde, s\u00e5 var det aldrig godt nok.<\/p>\n
Jeg er udsat for psykisk vold<\/b><\/p>\n
Det var i forbindelse med mit frivillige arbejde, at jeg opdagede hvad psykisk vold var. Jeg havde ansvaret for en samtalegruppe, og d\u00e9r var der en ung kvinde som fortalte at hun oplevede psykisk vold. Jeg kendte hende ikke, men det var som at h\u00f8re mig selv. De ting hun delte med gruppen, var s\u00e5 genkendelig p\u00e5 alle mulige m\u00e5der. Den m\u00e5de hendes k\u00e6reste var p\u00e5. De ting hendes k\u00e6reste sagde og gjorde. Det var pr\u00e6cis det samme som min k\u00e6reste gjorde.<\/p>\n
Jeg begyndte s\u00e5 at unders\u00f8ge begrebet \u2019psykisk vold\u2019 n\u00e6rmere, og det var ogs\u00e5 der at jeg begyndte at \u00e5bne lidt op for tingene, overfor mine veninder. Bare d\u00e9t at rent faktisk kunne forst\u00e5, hvad der foregik, det havde v\u00e6ret en k\u00e6mpe \u00f8jen\u00e5bner for mig.<\/p>\n
Jeg begyndte at fort\u00e6lle min k\u00e6reste, hvad det var han gjorde. Jeg havde et h\u00e5b om at hvis bare han kunne forst\u00e5 hvad der foregik, s\u00e5 ville alt blive bedre. Jeg fors\u00f8gte at g\u00f8re alt. Jeg fors\u00f8gte at forklare ham at n\u00e5r han gjorde eller sagde noget, s\u00e5 var det nedladende overfor mig \u2013 men uanset hvad jeg gjorde, s\u00e5 blev det altid brugt imod mig. Pr\u00e6cis ligesom n\u00e5r han sagde at jeg jo let f\u00e5r bl\u00e5 m\u00e6rker, s\u00e5 ville han ogs\u00e5 sige noget i stil med at hvis han skulle respektere mig, s\u00e5 skulle jeg ogs\u00e5 respektere ham. Og hans opfattelse af respekt var at jeg skulle adlyde ham. Der var altid det krav om at jeg skulle g\u00f8re noget for ham, f\u00f8r han \u2013 m\u00e5ske \u2013 kunne behandle mig bedre.<\/p>\n
Terapi var min vej ud<\/b><\/p>\n
Jeg kontaktede en organisation for voldsramte for at f\u00e5 hj\u00e6lp. Til at starte med, fik jeg tilbudt et individuelt forl\u00f8b hos en af deres psykoterapeuter.<\/p>\n
P\u00e5 d\u00e9t tidspunkt var jeg s\u00e5 \u00f8delagt indeni at jeg f\u00f8lte, at jeg ikke fortjente at f\u00e5 hj\u00e6lp. Selvom jeg fors\u00f8gte at forklare min k\u00e6reste igen og igen, at det han gjorde, ikke var i orden, s\u00e5 blev jeg bare pillet mere og mere fra hinanden. Da jeg startede i forl\u00f8bet, havde min k\u00e6reste tvunget sig ind i min lejlighed og bosat der. Jeg stod i en situation hvor jeg f\u00f8lte mig magtesl\u00f8s. Psykoterapeuten var min redning, hun skabte en masse tanker hos mig som jeg ikke havde f\u00f8r.<\/p>\n
Jeg var meget i tvivl om jeg overhovedet havde ret til at g\u00f8re eller sige de ting, som jeg \u00f8nskede. Hun bek\u00e6mpede hans ord med hendes ord, og langsomt skabte jeg nye refleksioner i forhold til min situation. Forl\u00f8bet hos hende var b\u00e5de utrolig befriende og utrolig smertefuld. Der skulle rippes op for mange ting, og jeg skulle oveni det hele ogs\u00e5 bek\u00e6mpe min k\u00e6reste.<\/p>\n
Det f\u00f8ltes virkelig som en krig. At st\u00e5 op for sig selv, og at holde fast i sine egne v\u00e6rdier \u2013 det var noget som var utroligt sv\u00e6rt for mig. Jeg havde en indre overbevisning som var at jeg var den forkerte. Jeg havde en sikkerhedsadf\u00e6rd som var at jeg ikke skulle sige ham imod, fordi s\u00e5 ville der ske noget. Men psykoterapeuten holdt fast i mig. De f\u00f8rste par gange skammede jeg mig over at v\u00e6re der, for jeg f\u00f8lte ikke at jeg fortjente at f\u00e5 hj\u00e6lp \u2013 men efterh\u00e5nden begyndte jeg at se tingene fra en ny vinkel, og det gjorde at jeg begyndte at l\u00e6gge m\u00e6rke til hvad det var han sagde, og hvad det var han gjorde.<\/p>\n
N\u00e5r han sagde \u2019du f\u00e5r jo s\u00e5 let bl\u00e5 m\u00e6rker\u2019, s\u00e5 bet\u00f8d det at han gav mig skylden for at jeg havde f\u00e5et bl\u00e5 m\u00e6rker \u2013 og dermed fralagde han al ansvar. Det var ikke noget jeg havde t\u00e6nkt over f\u00f8r indtil jeg startede forl\u00f8bet. Alle de s\u00e6tninger han brugte mod mig, dem analyserede jeg og psykoterapeuten sammen og det hjalp mig utroligt meget.<\/p>\n
Jo mere jeg trak mig fra min k\u00e6reste, jo mere f\u00f8lte jeg at jeg kunne tr\u00e6kke vejret.<\/p>\n
Som at komme op til overfladen igen<\/b><\/p>\n
Det var utroligt livsafg\u00f8rende for mig, at jeg kom i det forl\u00f8b. Jeg tror stadig i dag, at hvis jeg ikke havde h\u00f8rt om psykisk vold i mit frivillige arbejde, eller hvis jeg ikke havde kontaktet organisationen, s\u00e5 havde jeg m\u00e5ske stadig siddet fast i et voldeligt forhold. Jeg ved ikke hvad der ville v\u00e6re sket hvis jeg blev i det.<\/p>\n
Efter mit individuelle forl\u00f8b som varede 1 \u00e5r, s\u00e5 startede jeg i organisationens samtalegruppe. P\u00e5 d\u00e9t tidspunkt havde jeg sl\u00e5et op med min k\u00e6reste, men vi var stadig i kontakt med hinanden. Det f\u00f8ltes ikke rigtigt som om vi var sl\u00e5et op, men det var vi.<\/p>\n
Da jeg kom i gruppen, fik jeg den samme f\u00f8lelse som dengang jeg h\u00f8rte hende kvinden fort\u00e6lle om sit psykiske voldelige forhold. F\u00f8lelsen af genkendelse.<\/p>\n
Det var surrealistisk at h\u00f8re andre fort\u00e6lle om n\u00e6sten de samme ting, som jeg selv havde oplevet. At en hel fremmed kunne fort\u00e6lle om hendes\/hans k\u00e6reste som ogs\u00e5 var hel fremmed for mig \u2013 og at disse fort\u00e6llinger var pr\u00e6cis de samme fort\u00e6llinger, som jeg ogs\u00e5 havde om mit eget forhold. Det at kunne spejle sig i andre, var utroligt vigtigt for mig. Jeg opdagede jeg ikke var alene. Derudover var det ogs\u00e5 utroligt givende for mig at f\u00e5 viden om psykisk vold \u2013 hvad det var samt hvad det gjorde ved \u00e9n.<\/p>\n
Bare det at kunne forst\u00e5 hvad jeg oplevede, det gav mig mere styrke. For mig betyder viden magt. At vide betyder at man ogs\u00e5 kan forholde sig til det, og dermed ogs\u00e5 kunne g\u00f8re noget ved det. Jeg har haft \u00e9t gruppeforl\u00f8b, og det har hjulpet mig utroligt meget. Jeg skiftede nummer mens jeg var i det forl\u00f8b, og det gjorde at jeg fik kontrollen igen. Jeg kunne selv bestemme hvem der kunne kontakte mig over telefonen, og det gjorde at jeg bedre kunne slappe af n\u00e5r jeg fik opkald eller sms\u2019er.<\/p>\n
Bare d\u00e9t at genvinde kontrollen gjorde, at jeg slappede mere af. Han kunne ikke kr\u00e6nke mit liv p\u00e5 samme m\u00e5de l\u00e6ngere.<\/p>\n
Forst\u00e5elsen af den psykiske vold samt de redskaber jeg fik i terapien, gjorde at jeg i dag bedre forst\u00e5r mig selv. Jeg forst\u00e5r ogs\u00e5 bedre hvad det var, der foregik i det forhold. Jeg er bedre til at spotte ting som ikke er gode for mig.<\/p>\n
Bare det at jeg kan tr\u00e6kke vejret igen, har gjort at jeg har f\u00e5et rigtig meget overskud tilbage. Livet efter psykisk vold betyder ikke, at man fra den ene dag til den anden dag har det fint; det betyder at man genfinder sig selv igen, og finder ud af hvilke gr\u00e6nser man har. Og p\u00e5 d\u00e9n m\u00e5de kan man leve et liv efter psykisk vold, netop fordi man bedre forst\u00e5r sig selv og sine gr\u00e6nser \u2013 samt er bedre til at s\u00e6tte dem.<\/p>\n
–\u00a0Sarina Michelsen<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" \u201dN\u00e5 ja, men du ved jo at du let f\u00e5r bl\u00e5 m\u00e6rker \u2013 det kan jeg ikke g\u00f8re for\u201d Den s\u00e6tning fik jeg ofte at vide n\u00e5r jeg p\u00e5pegede for ham, at han var voldelig. Med d\u00e9n s\u00e6tning bagatelliserede han sin voldelig adf\u00e6rd overfor mig. Det blev sv\u00e6rt for mig at argumentere at han var voldelig, for ja jeg fik let bl\u00e5 m\u00e6rker \u2013 og jeg t\u00e6nkte tit at m\u00e5ske det var min egen skyld. M\u00e5ske det ikke var s\u00e5 slemt alligevel, m\u00e5ske han ikke var voldelig netop fordi jeg jo let fik bl\u00e5 m\u00e6rker. M\u00e5ske det bare er mig D\u00e9t som psykisk vold kan g\u00f8re, er at f\u00e5 offeret til at t\u00e6nke om det m\u00e5ske var offeret selv, som var problemet. Jeg var en af dem. Jeg levede i et voldeligt forhold i 4 \u00e5r; det bar meget pr\u00e6g af psykisk, fysisk og seksuel vold. M\u00e5ske I, som selv…<\/p>\n