Jeg hader det faktisk. Jeg hader at se mine veninder eller bekendte, eller fremmede faktisk, f\u00e5 det de dr\u00f8mmer om.<\/p>\n
Og med det mener jeg, at de flytter sammen med k\u00e6resten, f\u00e5r b\u00f8rn, bliver gift \u2013 det ligner at de f\u00e5r \u00e6gte k\u00e6rlighed at m\u00e6rke. Og s\u00e5 sidder jeg her, med en k\u00e6reste, og vi er slet ikke i n\u00e6rheden af at skulle bo sammen. Jeg ved ikke om vi kommer til at bo sammen.
\nJeg f\u00f8ler at alle andre har en k\u00e6reste hvor det faktisk fungerer. Men hvor jeg sidder her og tuder fordi jeg endnu en gang er skuffet eller m\u00e5ske s\u00e5ret? Jeg har brugt endnu en dag p\u00e5 at skulle sk\u00e6ndes med min k\u00e6reste fordi jeg har bedt ham om noget, og det passede ham ikke. Hvorfor er det egentligt at jeg aldrig m\u00e5 bede ham om noget? N\u00e5r det er omvendt s\u00e5 forventer han at jeg hj\u00e6lper, og at jeg skal hoppe og springe for ham \u2013 og hvis jeg ikke g\u00f8r det, s\u00e5 bliver jeg kaldt for diverse ting. Det v\u00e6rste er n\u00e5r han ignorerer mig, og at jeg bare er luft.<\/p>\n
Det irriterer mig at jeg sidder lige nu, og er rigtig bange for at skrive det her. Fordi ingen kender sandheden og jeg er nerv\u00f8s for at folk pludselig t\u00e6nker \u201chov, er det ikke lige den der person der?\u201d. P\u00e5 trods af at jeg aldrig har skrevet en blog f\u00f8r og det her ligner mig ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de, s\u00e5 er der alligevel en stemme i mig som siger; pas p\u00e5, de ved hvem du er. Jeg ved godt det er paranoiaen som spiller ind her.
\nFolk tror vi har det perfekte forhold, og at vi er rigtig glade sammen. Jeg vil gerne have de bliver ved med at tro det. For jeg magter ikke at skulle fort\u00e6lle sandheden. At det ikke g\u00e5r godt. At mine behov ikke betyder en skid i det her forhold. At jeg f\u00e5r sk\u00e6ldud eller at der bliver stillet sp\u00f8rgsm\u00e5l hver eneste gang hvor jeg prioriterer mig selv f\u00f8rst, eller hvor jeg siger ham imod, eller som fx i dag, hvor jeg fort\u00e6ller ham om mine behov. For det er vildt m\u00e6rkeligt at jeg t\u00e6nker\/synes\/f\u00f8ler s\u00e5dan \u2013 if\u00f8lge ham. Alt det jeg siger og f\u00f8ler, er forkert. Ogs\u00e5 selvom han misforst\u00e5r, s\u00e5 er det mig som lyver, fordi han ved jeg har sagt noget \u2013 som jeg faktisk ikke har sagt.<\/p>\n
Jeg vil bare have folk tror, at vi ogs\u00e5 har det godt. At vi ogs\u00e5 f\u00e5r b\u00f8rn, bor sammen, giftes, og alt det der. Men sandheden er at jeg spilder min tid. Sandheden er at jeg er s\u00e5 ulykkelig. For jeg tror ikke at de her fine ting, b\u00f8rn, hjem og \u00e6gteskab, at det vil ske. Og jeg g\u00e5r lidt og t\u00e6nker at det aldrig vil ske, at ingen vil have mig. Sandheden er at det g\u00e5r skidt, og at jeg er startet i st\u00f8ttegruppe for kvinder, der er udsat for vold. Men det ved ingen noget om \u2013 og jeg aner ikke hvor l\u00e6nge jeg kan blive ved med at lyve, med at smile og med at sige \u201cvi flytter snart sammen\u201d. Inderst inde skriger jeg om hj\u00e6lp hver gang nogle sp\u00f8rger, men jeg t\u00f8r simpelthen ikke sige sandheden.<\/p>\n
– Anonym<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg hader det faktisk. Jeg hader at se mine veninder eller bekendte, eller fremmede faktisk, f\u00e5 det de dr\u00f8mmer om. Og med det mener jeg, at de flytter sammen med k\u00e6resten, f\u00e5r b\u00f8rn, bliver gift \u2013 det ligner at de f\u00e5r \u00e6gte k\u00e6rlighed at m\u00e6rke. Og s\u00e5 sidder jeg her, med en k\u00e6reste, og vi er slet ikke i n\u00e6rheden af at skulle bo sammen. Jeg ved ikke om vi kommer til at bo sammen. Jeg f\u00f8ler at alle andre har en k\u00e6reste hvor det faktisk fungerer. Men hvor jeg sidder her og tuder fordi jeg endnu en gang er skuffet eller m\u00e5ske s\u00e5ret? Jeg har brugt endnu en dag p\u00e5 at skulle sk\u00e6ndes med min k\u00e6reste fordi jeg har bedt ham om noget, og det passede ham ikke. Hvorfor er det egentligt at jeg aldrig m\u00e5 bede ham om noget? N\u00e5r det er omvendt s\u00e5 forventer han at jeg…<\/p>\n