{"id":531,"date":"2023-08-25T09:47:27","date_gmt":"2023-08-25T09:47:27","guid":{"rendered":"http:\/\/tegnudafvolden.dk\/?page_id=531"},"modified":"2026-03-28T08:51:54","modified_gmt":"2026-03-28T08:51:54","slug":"minoritetssamfundet-doevemiljoeet","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/tegnudafvolden.dk\/index.php\/vores-maalgruppe\/minoritetssamfundet-doevemiljoeet\/","title":{"rendered":"Minoritetssamfundet, d\u00f8vemilj\u00f8et"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Minoritetssamfundet, d\u00f8vemilj\u00f8et<\/span><\/h2>

P\u00e5 denne side kan du l\u00e6se om hvad det vil sige at v\u00e6re d\u00f8v, og hvorfor det er vigtigt at tegnsprogsbrugere har mulighed for at kunne f\u00e5 hj\u00e6lp p\u00e5 sit eget sprog, som er tegnsprog.<\/span><\/p>

At arbejde med d\u00f8ve kr\u00e6ver en \u00f8get bevidsthed, idet de kommer fra et minoritetssamfund hvor alle mere eller mindre kender hinanden. Det er derfor vigtigt at frivillige og fagpersoner hos Tegn ud af volden forst\u00e5r hvad det vil sige at leve i et minoritetssamfund. Mange d\u00f8ve isolerer sig fordi de ikke t\u00f8r deltage i d\u00f8veforeningers arrangementer, da de er bange for at m\u00f8de nogle, som tidligere har skadet dem. Og flere tier med sine oplevelser, da de frygter rygter. Det er ikke muligt for den d\u00f8ve at flytte til en ny by fordi minoritetssamfundet er stadig det samme d\u00f8vemilj\u00f8 som den d\u00f8ve lever i, uanset hvilken by i Danmark man bor i. Den d\u00f8ve er n\u00f8dt til at finde en m\u00e5de at skabe trivsel i et milj\u00f8, som kan v\u00e6re skadende grundet voldsmanden og desv\u00e6rre v\u00e6lger mange ofre i d\u00f8vemilj\u00f8et at isolere sig selv og dermed have et fattigt socialt netv\u00e6rk.<\/span><\/p>

I vores samtalegrupper bliver d\u00f8vemilj\u00f8et altid taget op til debat fordi d\u00e9t er et problem som mange voldsofre k\u00e6mper med. Det er et tema som er vigtig at f\u00e5 skabt fokus p\u00e5, s\u00e5dan at voldsofrene kan spejle sig i hinanden og udvikle nye strategier til hvordan man kan navigere i et minoritetssamfund som d\u00f8vemilj\u00f8et.\u00a0<\/span><\/p>

Det er generelt sv\u00e6rt at tale om vold i d\u00f8vemilj\u00f8et fordi der kan v\u00e6re frygt for andre tager ens historie og deler det med andre, og p\u00e5 den m\u00e5de spredes der rygter af ondsigtede karakterer. Det g\u00f8r at offeret kan uds\u00e6ttes for en r\u00e6kke ubehagelige situationer som kan virke retraumatiserende og ekskluderende fra d\u00f8vemilj\u00f8et.<\/span><\/p>

Forl\u00f8bet hos Tegn ud af volden g\u00f8r at der kan skabes et trygt og fortroligt rum iblandt deltagerne, og det g\u00f8r at de kan \u00e5bne op og tale om volden under trygge og beskyttende rammer.<\/span><\/p>

For at forst\u00e5 hvad det vil sige at v\u00e6re d\u00f8v samt vigtigheden i at f\u00e5 hj\u00e6lp p\u00e5 eget sprog beskriver vi derfor herunder hvad det vil sige at v\u00e6re d\u00f8v her i Danmark. L\u00e6s mere ved at klikke p\u00e5 plustegnene herunder.<\/span><\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
D\u00d8VE I DANMARK <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

D\u00f8ve i Danmark\n<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

D\u00f8ve og h\u00f8reh\u00e6mmede mennesker er en sproglig og kulturel minoritetsgruppe, der oplever samme udfordringer som andre mennesker i det store samfund, men de oplever ikke samme muligheder for at modtage hj\u00e6lp eller informationer p\u00e5 dansk tegnsprog. P.t. sk\u00f8nnes der at v\u00e6re omkring 4.000 d\u00f8ve og h\u00f8reh\u00e6mmede, som dagligt bruger dansk tegnsprog, og alts\u00e5\u030a er der en del mennesker, der g\u00e5r glip af hj\u00e6lp, fordi de ikke er p\u00e5 dansk tegnsprog.<\/span><\/p>

Dansk tegnsprog er et fuldgyldigt og selvst\u00e6ndigt sprog. Dansk tegnsprog er visuelt, og sprogets strukturer udg\u00f8res af h\u00e5ndformer, h\u00e5ndbev\u00e6gelser og ansigtsudtryk, som samlet udg\u00f8r et sprog med egen grammatik og s\u00e6tningsstruktur. Dansk tegnsprog har ogs\u00e5\u030a sit eget tegnforr\u00e5d, og det udvikler sig uafh\u00e6ngigt af talt dansk, hvorfor det ikke er en gengivelse af talt dansk med tegn i stedet for lyd. Dansk tegnsprog adskiller sig alts\u00e5\u030a fra talt dansk ved at v\u00e6re visuelt, imens talt dansk kommunikeres auditivt ved hj\u00e6lp af stemme og lyde (Modersm\u00e5l- Selskabet & Kristoffersen, 2007).<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
HISTORIK AF KR\u00c6NKELSER BLANDT D\u00d8VE <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Historik af kr\u00e6nkelser blandt d\u00f8ve\n\n<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

I rapporten fra Larsen, Sommer og Bengtsson (2014) om d\u00f8ve og d\u00f8vblevne mennesker findes cirka 16% d\u00f8ve at have en eller flere psykiske lidelser. Med dette understreger rapporten, at d\u00f8ve har behov for hj\u00e6lp.\u00a0<\/span><\/p>

I september, oktober og november 1992 skrev Asger Bergmann en lederkolonne i D\u00f8vebladet udgivet af Danske D\u00f8ves Landsforbund om, at han fra p\u00e5lidelige kilder havde erfaret, at seksuelt misbrug af b\u00f8rn og unge stadig er udbredt i Danmark (Bergmann, 1992). Vi bider is\u00e6r m\u00e6rke i ordet \u201dstadig\u201d i de ledere, hvilket kan betyde, at kr\u00e6nkelser er foreg\u00e5et l\u00e6nge f\u00f8r 1992, og nu er det over tredive a\u030ar siden. Dengang blev der ikke lavet nogen unders\u00f8gelse af problematikken, og ud over en arbejdsgruppe nedsat af Danske D\u00f8ves Landsforbund i 1996-1998 blev der ikke lavet indsatser. Dette fordi der ikke var tilstr\u00e6kkelige tegnsprogskyndige fagpersoner til at kunne h\u00e5ndtere omfanget af problematikken og det emotionelle efterarbejde hos borgere, hvis traumer var blevet rippet op i som f\u00f8lge af arbejdsgruppens interviews.\u00a0<\/span><\/p>

Hos Tegn ud af volden har vi kontaktpersoner i forhold til seksuelle kr\u00e6nkelser p\u00e5 folkeskoler, efterskoler, bosteder og d\u00f8veforeninger, og vi ser at der eksisterer en kr\u00e6nkerkultur som n\u00e6rmest har v\u00e6ret en del af d\u00f8ves sociale opdragelse.\u00a0<\/span><\/p>

I samtalegrupperne hos Tegn ud af volden ses der ogs\u00e5 flere kr\u00e6nkelser, som er sket uden at andre har handlet p\u00e5 disse ulovligheder. Dette skyldes blandt andet manglende indgriben fra de voksne, at de voksne selv har kr\u00e6nket d\u00f8ve b\u00f8rn og\/eller at andre d\u00f8ve borgere ikke er klar over hvorn\u00e5r noget er rigtigt eller forkert grundet den sociale opdragelse. Det skyldes ogs\u00e5 manglende information p\u00e5 eget sprog s\u00e5dan at offeret har mulighed for at s\u00f8ge hj\u00e6lp og forst\u00e5 hvad der er sket.<\/span><\/p>

Det er meget tydeligt at der er behov for at d\u00f8ve skal kunne kommunikere p\u00e5 eget sprog, s\u00e5dan at de kan itales\u00e6tte deres traumer og samtidigt ogs\u00e5 have en fagperson som har forst\u00e5else for sproget og det milj\u00f8 den d\u00f8ve kommer fra.\u00a0<\/span><\/p>



<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
PSYKISK VELV\u00c6RE OG KOMMUNIKATION\u200b <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Psykisk velv\u00e6re og kommunikation<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Psykisk velv\u00e6re og god kommunikation siges at g\u00f8re personen mere resilient overfor eventuelle psykiske lidelser, da de ses som beskyttende faktorer (Hee Lees et al. 2013).\u00a0<\/span><\/p>

Beherskelse af tegnsprog ses som en mulig faktor for d\u00f8ve menneskers psykiske udvikling og tilg\u00e6ngelighed til information fra verden omkring dem (Valentine & Skelton, 2007). Dette er unders\u00f8gt i et dansk studie af Dammeyer (2010), der m\u00e5ler forskellige variabler; tegnsprog, talesprog, grad af h\u00f8retab og psykosociale problemer. Resultaterne viser, at d\u00f8ve har 3,7 gange st\u00f8rre risiko for psykosociale vanskeligheder sammenlignet med h\u00f8rende. Desuden viser resultaterne ogs\u00e5\u030a en signifikant sammenh\u00e6ng mellem god beherskelse af tegnsprog og psykisk trivsel. I litteraturen er der s\u00e5ledes flere artikler med bel\u00e6g for en signifikant sammenh\u00e6ng mellem d\u00f8ve menneskers h\u00f8je beherskelsesgrad af tegnsprog og udvikling af en sund psyke. Ud fra disse artikler konkluderes der s\u00e5ledes, at god beherskelse af sprog giver psykisk velv\u00e6re, der dermed kan g\u00f8re en person mere resilient over for psykiske lidelser.\u00a0<\/span><\/p>

Yderligere er det ogs\u00e5\u030a bevist, at kommunikation har v\u00e6sentlig betydning for ens identitet og udvikling af denne. N\u00e5r man kan kommunikere pa\u030a eget sprog, er det identitetsfremmende, og man oplever ikke forhindringer eller stigma i form af at skulle bruge tegnsprogstolk og at befinde sig i en gruppe, hvor andre ikke forst\u00e5r sig pa\u030a tegnsprog eller d\u00f8vekultur (Ritche, 2013; Kristensen, 2015; J\u00f8rgensen, 2019).\u00a0<\/span><\/p>

Manglende forst\u00e5else af hvordan det samfund, man bor i, fungerer sammen med utilstr\u00e6kkelig kommunikation kan medf\u00f8re, at d\u00f8ve oftere har psykosociale og psykologiske udfordringer. Der er en faktor, der vanskeligg\u00f8r disse d\u00f8ve menneskers situation; det er netop disse psykosociale og psykologiske udfordringer, som de pa\u030a grund af manglende tilg\u00e6ngelighed til informationer og utilstr\u00e6kkelig kommunikation ikke har nogen forst\u00e5else for. Alts\u00e5\u030a forst\u00e5r de ikke hvad, der sker inden i dem, fordi de ikke ved noget om psykologiske tilstande.\u00a0<\/span><\/p>

Ydermere har disse d\u00f8ve ofte sv\u00e6rt ved at formidle hvad de har af udfordringer eller tanker sa\u030aledes, at de kan forsta\u030as af modtageren. Pa\u030a denne ma\u030ade er mange d\u00f8ve ikke klar over, at de beh\u00f8ver hj\u00e6lp, fordi de ikke forsta\u030ar sin egen krops reaktioner ved for eksempel angst. Denne manglende forsta\u030aelse kommer fra det faktum, at de ikke ved, hvad angst er. Denne manglende tilg\u00e6ngelighed medf\u00f8rer ogsa\u030a, at mange d\u00f8ve er usikre omkring, hvor de kan fa\u030a hj\u00e6lp.\u00a0<\/span><\/p>

Tilg\u00e6ngelighed til information og viden samt god kommunikation har alts\u00e5\u030a v\u00e6sentlig betydning for d\u00f8ve menneskers psykiske velv\u00e6re.<\/span> <\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
SPROGLIG BETYDNING OG FORST\u00c5ELSE <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Sproglig betydning for kommunikation og forst\u00e5else<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

I en situation, hvor den d\u00f8ve person sidder overfor en h\u00f8rende psykolog eller terapeut i det danske sundhedsv\u00e6sen, er der flere faktorer, der spiller ind i deres indbyrdes kommunikation, der g\u00f8r det mere udmattende for den d\u00f8ve at v\u00e6re i situationen. I det f\u00f8lgende gives der flere eksempler pa\u030a hvordan og hvorfor det er udmattende for den d\u00f8ve.\u00a0<\/span><\/p>

Det er kr\u00e6vende for d\u00f8ve og h\u00f8reh\u00e6mmede at bruge tegnsprogstolk i en samtale med en h\u00f8rende behandler. Det kr\u00e6ver, at den d\u00f8ve skal bruge mange ressourcer pa\u030a ba\u030ade 1) at formidle sit budskab sa\u030aledes, at tolken kan forsta\u030a den d\u00f8ve, og 2) at forsta\u030a hvad tolken siger til den d\u00f8ve. Dette medf\u00f8rer, at den d\u00f8ve ikke bruger sit eget naturlige tegnsprog, men i stedet en del ressourcer pa\u030a at justere sit tegnsprog tilpasset tolken. Sa\u030aledes bliver den d\u00f8ves ressourcer mere brugt pa\u030a tolken og mindre pa\u030a at fort\u00e6lle om sine oplevelser, f\u00f8lelser og tanker.\u00a0<\/span><\/p>

Det er kr\u00e6vende for d\u00f8ve og h\u00f8reh\u00e6mmede at beskrive deres levevilka\u030ar, udfordringer og situationer, der prim\u00e6rt opleves af d\u00f8ve mennesker i et h\u00f8rende samfund, for h\u00f8rende behandlere, der ikke sidder ind med sa\u030adan viden om d\u00f8ve og deres levevilka\u030ar. D\u00f8ve bruger ofte meget ressourcer pa\u030a at beskrive deres levevilka\u030ar, og dette stj\u00e6ler tid og opm\u00e6rksomhed fra deres fort\u00e6lling om egne oplevelser, f\u00f8lelser og tanker.\u00a0<\/span><\/p>

Der er behov for forsta\u030aelse af ens d\u00f8vekultur og det d\u00f8vemilj\u00f8, den d\u00f8ve er en del af, og dette er en d\u00f8v psykolog\/terapeut i stand til at give, fordi de selv er en del af d\u00f8vesamfundet og har denne viden. Denne forsta\u030aelse fremmer den d\u00f8ves muligheder for bedre at fokusere pa\u030a sine udfordringer i stedet for beskrivelser af deres levevilka\u030ar som d\u00f8v i et h\u00f8rende samfund.\u00a0<\/span><\/p>

Det er kr\u00e6vende for d\u00f8ve og h\u00f8reh\u00e6mmede, som er kognitivt udfordrede og ikke har nogen forsta\u030aelse for, hvordan man kan kommunikere med andre samt generelt har sv\u00e6rt ved at udf\u00f8re samtaler pa\u030a normal vis. I en samtale med en h\u00f8rende behandler bliver dette enten ekstra kr\u00e6vende eller helt umuligt for den d\u00f8ve at profitere af samtalens indhold.<\/span><\/p>

Der er set og oplevet, at d\u00f8ve med kognitive udfordringer har behov for ekstra tid og forsta\u030aelse for, hvordan de kan fa\u030a udbytte af samtaler med mennesker generelt. Dermed vurderes der, at det er mere gavnligt for den d\u00f8ve at have samtaler pa\u030a dansk tegnsprog, is\u00e6r na\u030ar der er et samarbejde med den d\u00f8ves eventuelle kontaktpersoner eller p\u00e6dagogiske vejledere.\u00a0<\/span><\/p>

Hvis d\u00f8ve og h\u00f8reh\u00e6mmede \u00f8nsker at bruge tolk til en samtale med h\u00f8rende behandlere, er det kr\u00e6vende for dem at foretage tolkebestillinger og at have viden til hvem, der skal betale for tolken. Derudover er det kr\u00e6vende for dem at k\u00e6mpe for at fa\u030a lov til at anvende tolk mod betaling fra staten, samt at diskutere hvilken tolkeleverand\u00f8r, der skal anvendes, hvis den d\u00f8ve har \u00f8nske om en anden leverand\u00f8r.\u00a0<\/span><\/p>

Tolkeomra\u030adet anno 2022 er udfordrende forsta\u030aet pa\u030a den ma\u030ade, at d\u00f8ve og h\u00f8reh\u00e6mmede har sv\u00e6rt ved at fa\u030a fat i en tolk med kort varsel eller at fa\u030a tolk i en times varighed. Den d\u00f8ve skal ud over at booke tid hos en behandler bruge ressourcer pa\u030a at sikre sig, at der kommer en tolk til den bookede tid, og at sikre sig, at der bevilliges tolk til samtalen. Ressourcerne til disse har de fleste ikke, da de har nok af psykologiske udfordringer til blot at fokusere pa\u030a at bede om og modtage behandling. Na\u030ar d\u00f8ve oplever, at der opsta\u030ar forhindringer omkring det at fa\u030a tolk, ender de fleste med helt at droppe at ga\u030a videre med deres behandling.<\/span><\/p>

Der er sket, at d\u00f8ve og h\u00f8reh\u00e6mmede fa\u030ar afvisning af h\u00f8rende behandlere til at modtage dem til behandling i det lokale, for eksempel distriktspsykiatri, fordi disse behandlere ikke sidder med viden om d\u00f8ve eller synes, det er sv\u00e6rt at behandle den d\u00f8ve via tolk. Der forekommer ogsa\u030a en mulig grund bag disse afvisninger, som er, at man i det lokale ikke \u00f8nsker at betale for tolkningen, idet det foreligger et sektoransvarsprincip hos regionerne.\u00a0<\/span><\/p>

Der er set, oplevet og h\u00f8rt, at h\u00f8rende behandlere, der arbejder med d\u00f8ve og h\u00f8reh\u00e6mmede, ikke besidder den n\u00f8dvendige viden om d\u00f8ve eller den sproglige kunnen, hvorfor den d\u00f8ve ikke profiterer af dennes behandling eller samtaler. Yderligere er det set, at d\u00f8ves behandlingstid varer l\u00e6ngere sammenlignet med den gennemsnitlige behandlingstid hos den danske befolkning pa\u030a grund af den kommunikative barriere mellem tegnsprog og talt dansk. Der er to faktorer, som kan have indflydelse pa\u030a behandlingstiden. Den f\u00f8rste faktor er, at den d\u00f8ve i samtalen med en h\u00f8rende behandler justerer sit tegnsprog for at g\u00f8re sig forsta\u030aet af tolken, og den anden faktor er, at den d\u00f8ve bruger meget af sin samtale pa\u030a at beskrive d\u00f8ves levevilka\u030ar i stedet for at fokusere pa\u030a sine egne oplevelser, f\u00f8lelser og tanker. Disse faktorer er allerede n\u00e6vnt i n\u00e6rv\u00e6rende afsnit.<\/span><\/p>

Dansk tegnsprog er et fuldgyldigt og selvst\u00e6ndigt sprog. Dansk tegnsprog er visuelt, og sprogets strukturer udg\u00f8res af h\u00e5ndformer, h\u00e5ndbev\u00e6gelser og ansigtsudtryk, som samlet udg\u00f8r et sprog med egen grammatik og s\u00e6tningsstruktur. Dansk tegnsprog har ogs\u00e5\u030a sit eget tegnforr\u00e5d, og det udvikler sig uafh\u00e6ngigt af talt dansk, hvorfor det ikke er en gengivelse af talt dansk med tegn i stedet for lyd. Dansk tegnsprog adskiller sig alts\u00e5\u030a fra talt dansk ved at v\u00e6re visuelt, imens talt dansk kommunikeres auditivt ved hj\u00e6lp af stemme og lyde (Modersm\u00e5l- Selskabet & Kristoffersen, 2007).<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Vores tilbud bryder isolationen i majoritetssamfundet\n<\/h1>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Det at vi tilbyder hj\u00e6lp og vejledning p\u00e5 tegnsprog g\u00f8r, at den d\u00f8ve f\u00f8ler sig set som menneske uden at personen beh\u00f8ver at konstant forklare sig for den h\u00f8rende, hvad det vil sige at v\u00e6re d\u00f8v. <\/span>I samtalegrupperne er der foretaget interviews og studier af Sarina Michelsen, og der er det bevist at d\u00f8ve f\u00f8ler at det kan v\u00e6re skr\u00e6mmende at v\u00e6re i samtalegruppe med andre d\u00f8ve, fordi der er en frygt for at andre bryder tavshedspligten eller at andre kender \u00e9n. Men p\u00e5 trods af frygten er der ogs\u00e5 en enorm recoveryproces i d\u00e9t at tale med andre d\u00f8ve. Der er rig mulighed for at spejle sig i hinanden fordi de alle er i samme b\u00e5d; de er alle ofre og lever i et minoritetssamfund hvor deres kr\u00e6nker\/kr\u00e6nkere ogs\u00e5 lever.<\/span><\/p>

D\u00e9t at de bliver h\u00f8rt og taget alvorligt af andre d\u00f8ve i samtalegruppen er ogs\u00e5 enormt helende i sig selv fordi de, i det private, har oplevet negativ social kontrol og isolation grundet deres kr\u00e6nkere som er med til at styre hvordan deres livsudfoldelse skal foreg\u00e5. <\/span>I flere interviews siger deltagerne fra de tidligere samtalegrupper, at d\u00e9t at kunne kommunikere p\u00e5 tegnsprog har v\u00e6ret med til at de fik det bedre (Sarina Michelsen, 2021).<\/span><\/p>

\u00a0<\/span><\/p>

F\u00e5 hj\u00e6lp her: kontakt@tegnudafvolden.dk<\/a><\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tKlik for at g\u00e5 v\u00e6k<\/span>\n\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\n\n\n