Minoritetssamfundet, døvemiljøet
På denne side kan du læse om hvad det vil sige at være døv, og hvorfor det er vigtigt at tegnsprogsbrugere har mulighed for at kunne få hjælp på sit eget sprog, som er tegnsprog.
At arbejde med døve kræver en øget bevidsthed, idet de kommer fra et minoritetssamfund hvor alle mere eller mindre kender hinanden. Det er derfor vigtigt at frivillige og fagpersoner hos Tegn ud af volden forstår hvad det vil sige at leve i et minoritetssamfund. Mange døve isolerer sig fordi de ikke tør deltage i døveforeningers arrangementer, da de er bange for at møde nogle, som tidligere har skadet dem. Og flere tier med sine oplevelser, da de frygter rygter. Det er ikke muligt for den døve at flytte til en ny by fordi minoritetssamfundet er stadig det samme døvemiljø som den døve lever i, uanset hvilken by i Danmark man bor i. Den døve er nødt til at finde en måde at skabe trivsel i et miljø, som kan være skadende grundet voldsmanden og desværre vælger mange ofre i døvemiljøet at isolere sig selv og dermed have et fattigt socialt netværk.
I vores samtalegrupper bliver døvemiljøet altid taget op til debat fordi dét er et problem som mange voldsofre kæmper med. Det er et tema som er vigtig at få skabt fokus på, sådan at voldsofrene kan spejle sig i hinanden og udvikle nye strategier til hvordan man kan navigere i et minoritetssamfund som døvemiljøet.
Det er generelt svært at tale om vold i døvemiljøet fordi der kan være frygt for andre tager ens historie og deler det med andre, og på den måde spredes der rygter af ondsigtede karakterer. Det gør at offeret kan udsættes for en række ubehagelige situationer som kan virke retraumatiserende og ekskluderende fra døvemiljøet.
Forløbet hos Tegn ud af volden gør at der kan skabes et trygt og fortroligt rum iblandt deltagerne, og det gør at de kan åbne op og tale om volden under trygge og beskyttende rammer.
For at forstå hvad det vil sige at være døv samt vigtigheden i at få hjælp på eget sprog beskriver vi derfor herunder hvad det vil sige at være døv her i Danmark. Læs mere ved at klikke på plustegnene herunder.
DØVE I DANMARK
Døve i Danmark
Døve og hørehæmmede mennesker er en sproglig og kulturel minoritetsgruppe, der oplever samme udfordringer som andre mennesker i det store samfund, men de oplever ikke samme muligheder for at modtage hjælp eller informationer på dansk tegnsprog. P.t. skønnes der at være omkring 4.000 døve og hørehæmmede, som dagligt bruger dansk tegnsprog, og altså̊ er der en del mennesker, der går glip af hjælp, fordi de ikke er på dansk tegnsprog.
Dansk tegnsprog er et fuldgyldigt og selvstændigt sprog. Dansk tegnsprog er visuelt, og sprogets strukturer udgøres af håndformer, håndbevægelser og ansigtsudtryk, som samlet udgør et sprog med egen grammatik og sætningsstruktur. Dansk tegnsprog har også̊ sit eget tegnforråd, og det udvikler sig uafhængigt af talt dansk, hvorfor det ikke er en gengivelse af talt dansk med tegn i stedet for lyd. Dansk tegnsprog adskiller sig altså̊ fra talt dansk ved at være visuelt, imens talt dansk kommunikeres auditivt ved hjælp af stemme og lyde (Modersmål- Selskabet & Kristoffersen, 2007).
HISTORIK AF KRÆNKELSER BLANDT DØVE
Historik af krænkelser blandt døve
I rapporten fra Larsen, Sommer og Bengtsson (2014) om døve og døvblevne mennesker findes cirka 16% døve at have en eller flere psykiske lidelser. Med dette understreger rapporten, at døve har behov for hjælp.
I september, oktober og november 1992 skrev Asger Bergmann en lederkolonne i Døvebladet udgivet af Danske Døves Landsforbund om, at han fra pålidelige kilder havde erfaret, at seksuelt misbrug af børn og unge stadig er udbredt i Danmark (Bergmann, 1992). Vi bider især mærke i ordet ”stadig” i de ledere, hvilket kan betyde, at krænkelser er foregået længe før 1992, og nu er det over tredive år siden. Dengang blev der ikke lavet nogen undersøgelse af problematikken, og ud over en arbejdsgruppe nedsat af Danske Døves Landsforbund i 1996-1998 blev der ikke lavet indsatser. Dette fordi der ikke var tilstrækkelige tegnsprogskyndige fagpersoner til at kunne håndtere omfanget af problematikken og det emotionelle efterarbejde hos borgere, hvis traumer var blevet rippet op i som følge af arbejdsgruppens interviews.
Hos Tegn ud af volden har vi kontaktpersoner i forhold til seksuelle krænkelser på folkeskoler, efterskoler, bosteder og døveforeninger, og vi ser at der eksisterer en krænkerkultur som nærmest har været en del af døves sociale opdragelse.
I samtalegrupperne hos Tegn ud af volden ses der også flere krænkelser, som er sket uden at andre har handlet på disse ulovligheder. Dette skyldes blandt andet manglende indgriben fra de voksne, at de voksne selv har krænket døve børn og/eller at andre døve borgere ikke er klar over hvornår noget er rigtigt eller forkert grundet den sociale opdragelse. Det skyldes også manglende information på eget sprog sådan at offeret har mulighed for at søge hjælp og forstå hvad der er sket.
Det er meget tydeligt at der er behov for at døve skal kunne kommunikere på eget sprog, sådan at de kan italesætte deres traumer og samtidigt også have en fagperson som har forståelse for sproget og det miljø den døve kommer fra.
PSYKISK VELVÆRE OG KOMMUNIKATION
Psykisk velvære og kommunikation
Psykisk velvære og god kommunikation siges at gøre personen mere resilient overfor eventuelle psykiske lidelser, da de ses som beskyttende faktorer (Hee Lees et al. 2013).
Beherskelse af tegnsprog ses som en mulig faktor for døve menneskers psykiske udvikling og tilgængelighed til information fra verden omkring dem (Valentine & Skelton, 2007). Dette er undersøgt i et dansk studie af Dammeyer (2010), der måler forskellige variabler; tegnsprog, talesprog, grad af høretab og psykosociale problemer. Resultaterne viser, at døve har 3,7 gange større risiko for psykosociale vanskeligheder sammenlignet med hørende. Desuden viser resultaterne også̊ en signifikant sammenhæng mellem god beherskelse af tegnsprog og psykisk trivsel. I litteraturen er der således flere artikler med belæg for en signifikant sammenhæng mellem døve menneskers høje beherskelsesgrad af tegnsprog og udvikling af en sund psyke. Ud fra disse artikler konkluderes der således, at god beherskelse af sprog giver psykisk velvære, der dermed kan gøre en person mere resilient over for psykiske lidelser.
Yderligere er det også̊ bevist, at kommunikation har væsentlig betydning for ens identitet og udvikling af denne. Når man kan kommunikere på eget sprog, er det identitetsfremmende, og man oplever ikke forhindringer eller stigma i form af at skulle bruge tegnsprogstolk og at befinde sig i en gruppe, hvor andre ikke forstår sig på tegnsprog eller døvekultur (Ritche, 2013; Kristensen, 2015; Jørgensen, 2019).
Manglende forståelse af hvordan det samfund, man bor i, fungerer sammen med utilstrækkelig kommunikation kan medføre, at døve oftere har psykosociale og psykologiske udfordringer. Der er en faktor, der vanskeliggør disse døve menneskers situation; det er netop disse psykosociale og psykologiske udfordringer, som de på grund af manglende tilgængelighed til informationer og utilstrækkelig kommunikation ikke har nogen forståelse for. Altså̊ forstår de ikke hvad, der sker inden i dem, fordi de ikke ved noget om psykologiske tilstande.
Ydermere har disse døve ofte svært ved at formidle hvad de har af udfordringer eller tanker således, at de kan forstås af modtageren. På denne måde er mange døve ikke klar over, at de behøver hjælp, fordi de ikke forstår sin egen krops reaktioner ved for eksempel angst. Denne manglende forståelse kommer fra det faktum, at de ikke ved, hvad angst er. Denne manglende tilgængelighed medfører også, at mange døve er usikre omkring, hvor de kan få hjælp.
Tilgængelighed til information og viden samt god kommunikation har altså̊ væsentlig betydning for døve menneskers psykiske velvære.
SPROGLIG BETYDNING OG FORSTÅELSE
Sproglig betydning for kommunikation og forståelse
I en situation, hvor den døve person sidder overfor en hørende psykolog eller terapeut i det danske sundhedsvæsen, er der flere faktorer, der spiller ind i deres indbyrdes kommunikation, der gør det mere udmattende for den døve at være i situationen. I det følgende gives der flere eksempler på hvordan og hvorfor det er udmattende for den døve.
Det er krævende for døve og hørehæmmede at bruge tegnsprogstolk i en samtale med en hørende behandler. Det kræver, at den døve skal bruge mange ressourcer på både 1) at formidle sit budskab således, at tolken kan forstå den døve, og 2) at forstå hvad tolken siger til den døve. Dette medfører, at den døve ikke bruger sit eget naturlige tegnsprog, men i stedet en del ressourcer på at justere sit tegnsprog tilpasset tolken. Således bliver den døves ressourcer mere brugt på tolken og mindre på at fortælle om sine oplevelser, følelser og tanker.
Det er krævende for døve og hørehæmmede at beskrive deres levevilkår, udfordringer og situationer, der primært opleves af døve mennesker i et hørende samfund, for hørende behandlere, der ikke sidder ind med sådan viden om døve og deres levevilkår. Døve bruger ofte meget ressourcer på at beskrive deres levevilkår, og dette stjæler tid og opmærksomhed fra deres fortælling om egne oplevelser, følelser og tanker.
Der er behov for forståelse af ens døvekultur og det døvemiljø, den døve er en del af, og dette er en døv psykolog/terapeut i stand til at give, fordi de selv er en del af døvesamfundet og har denne viden. Denne forståelse fremmer den døves muligheder for bedre at fokusere på sine udfordringer i stedet for beskrivelser af deres levevilkår som døv i et hørende samfund.
Det er krævende for døve og hørehæmmede, som er kognitivt udfordrede og ikke har nogen forståelse for, hvordan man kan kommunikere med andre samt generelt har svært ved at udføre samtaler på normal vis. I en samtale med en hørende behandler bliver dette enten ekstra krævende eller helt umuligt for den døve at profitere af samtalens indhold.
Der er set og oplevet, at døve med kognitive udfordringer har behov for ekstra tid og forståelse for, hvordan de kan få udbytte af samtaler med mennesker generelt. Dermed vurderes der, at det er mere gavnligt for den døve at have samtaler på dansk tegnsprog, især når der er et samarbejde med den døves eventuelle kontaktpersoner eller pædagogiske vejledere.
Hvis døve og hørehæmmede ønsker at bruge tolk til en samtale med hørende behandlere, er det krævende for dem at foretage tolkebestillinger og at have viden til hvem, der skal betale for tolken. Derudover er det krævende for dem at kæmpe for at få lov til at anvende tolk mod betaling fra staten, samt at diskutere hvilken tolkeleverandør, der skal anvendes, hvis den døve har ønske om en anden leverandør.
Tolkeområdet anno 2022 er udfordrende forstået på den måde, at døve og hørehæmmede har svært ved at få fat i en tolk med kort varsel eller at få tolk i en times varighed. Den døve skal ud over at booke tid hos en behandler bruge ressourcer på at sikre sig, at der kommer en tolk til den bookede tid, og at sikre sig, at der bevilliges tolk til samtalen. Ressourcerne til disse har de fleste ikke, da de har nok af psykologiske udfordringer til blot at fokusere på at bede om og modtage behandling. Når døve oplever, at der opstår forhindringer omkring det at få tolk, ender de fleste med helt at droppe at gå videre med deres behandling.
Der er sket, at døve og hørehæmmede får afvisning af hørende behandlere til at modtage dem til behandling i det lokale, for eksempel distriktspsykiatri, fordi disse behandlere ikke sidder med viden om døve eller synes, det er svært at behandle den døve via tolk. Der forekommer også en mulig grund bag disse afvisninger, som er, at man i det lokale ikke ønsker at betale for tolkningen, idet det foreligger et sektoransvarsprincip hos regionerne.
Der er set, oplevet og hørt, at hørende behandlere, der arbejder med døve og hørehæmmede, ikke besidder den nødvendige viden om døve eller den sproglige kunnen, hvorfor den døve ikke profiterer af dennes behandling eller samtaler. Yderligere er det set, at døves behandlingstid varer længere sammenlignet med den gennemsnitlige behandlingstid hos den danske befolkning på grund af den kommunikative barriere mellem tegnsprog og talt dansk. Der er to faktorer, som kan have indflydelse på behandlingstiden. Den første faktor er, at den døve i samtalen med en hørende behandler justerer sit tegnsprog for at gøre sig forstået af tolken, og den anden faktor er, at den døve bruger meget af sin samtale på at beskrive døves levevilkår i stedet for at fokusere på sine egne oplevelser, følelser og tanker. Disse faktorer er allerede nævnt i nærværende afsnit.
Dansk tegnsprog er et fuldgyldigt og selvstændigt sprog. Dansk tegnsprog er visuelt, og sprogets strukturer udgøres af håndformer, håndbevægelser og ansigtsudtryk, som samlet udgør et sprog med egen grammatik og sætningsstruktur. Dansk tegnsprog har også̊ sit eget tegnforråd, og det udvikler sig uafhængigt af talt dansk, hvorfor det ikke er en gengivelse af talt dansk med tegn i stedet for lyd. Dansk tegnsprog adskiller sig altså̊ fra talt dansk ved at være visuelt, imens talt dansk kommunikeres auditivt ved hjælp af stemme og lyde (Modersmål- Selskabet & Kristoffersen, 2007).
Vores tilbud bryder isolationen i majoritetssamfundet
Det at vi tilbyder hjælp og vejledning på tegnsprog gør, at den døve føler sig set som menneske uden at personen behøver at konstant forklare sig for den hørende, hvad det vil sige at være døv. I samtalegrupperne er der foretaget interviews og studier af Sarina Michelsen, og der er det bevist at døve føler at det kan være skræmmende at være i samtalegruppe med andre døve, fordi der er en frygt for at andre bryder tavshedspligten eller at andre kender én. Men på trods af frygten er der også en enorm recoveryproces i dét at tale med andre døve. Der er rig mulighed for at spejle sig i hinanden fordi de alle er i samme båd; de er alle ofre og lever i et minoritetssamfund hvor deres krænker/krænkere også lever.
Dét at de bliver hørt og taget alvorligt af andre døve i samtalegruppen er også enormt helende i sig selv fordi de, i det private, har oplevet negativ social kontrol og isolation grundet deres krænkere som er med til at styre hvordan deres livsudfoldelse skal foregå. I flere interviews siger deltagerne fra de tidligere samtalegrupper, at dét at kunne kommunikere på tegnsprog har været med til at de fik det bedre (Sarina Michelsen, 2021).
Få hjælp her: kontakt@tegnudafvolden.dk