Jeg giver slip. Jeg giver slip nu. Jeg giver slip på dig nu.

Jeg elskede dig. Alt for højt. Jeg ville kæmpe for dig. For vores forhold. Min kærlighed til dig var stor. Jeg troede på dig og mig. På det skulle være os for altid. Men sådan blev det ikke. Du svigtede mig. Du sårede mig. Igen og igen. Jeg kæmpede for dig. For vores forhold. Langsomt gik alting i stykker.

 Jeg var blind. Blind af kærlighed. Jeg var blind alt for længe. Også når du gjorde mig ked af det. Mange gange. Til sidst gjorde du ikke andet. Det var et forhold, der var i stykker på mange måder. Det kunne ikke reddes. Uanset hvad jeg gjorde eller sagde. Det var et forhold, der ikke var alle disse kampe værd. Det var et forhold, der skulle have sin ende for længe siden.

 Jeg var ikke længere mig. Det var aldrig et os. Det var dig og mig. Hver for sig, aldrig sammen. Det har det altid været. I dagevis. I månedsvis. I årevis. Jeg var ikke længere god nok til dig. Lige meget hvad jeg gjorde. Lige meget hvad jeg sagde. Det var aldrig godt nok. Det var aldrig godt nok for dig.

 Det var ikke længere et forhold, der var fyldt med kærlighed, glæde og nærvær. Det var et forhold med skænderier, svigt og tårer. Det gentog dag efter dag. Vi kom længere og længere væk fra hinanden. Jeg savnede dig. Jeg savnede os. Jeg savnede de ting vi havde sammen. Jeg savnede kærlighed fra dig. Jeg savnede mange ting. Jeg savnede dig så meget. Jeg ville dig så meget. Jeg ville os så meget. Jeg elskede dig. Selvom jeg ikke sagde det nok og ofte. Jeg tilgav dig. Alt for mange gange. Jeg var naiv. Alt for længe.

Jeg fik nok. Jeg sagde stop. Jeg kunne ikke mere. Det gjorde alt for ondt. Mit hjerte var knust. Jeg var knust. Jeg ville ikke længere kæmpe for dig. For os. Jeg giver slip. Jeg giver slip nu.

– Anonym, juni 2016