TEGN UD AF VOLDEN

Jeg giver slip. Jeg giver slip nu. Jeg giver slip på dig nu. Jeg elskede dig. Alt for højt. Jeg ville kæmpe for dig. For vores forhold. Min kærlighed til dig var stor. Jeg troede på dig og mig. På det skulle være os for altid. Men sådan blev det ikke. Du svigtede mig. Du sårede mig. Igen og igen. Jeg kæmpede for dig. For vores forhold. Langsomt gik alting i stykker.  Jeg var blind. Blind af kærlighed. Jeg var blind alt for længe. Også når du gjorde mig ked af det. Mange gange. Til sidst gjorde du ikke andet. Det var et forhold, der var i stykker på mange måder. Det kunne ikke reddes. Uanset hvad jeg gjorde eller sagde. Det var et forhold, der ikke var alle disse kampe værd. Det var et forhold, der skulle have sin ende for længe siden.  Jeg var ikke længere mig. Det…

Læs mere

Jeg river i mit hår. Jeg skriger. Jeg kan ikke rumme de følelser jeg har inden i. Jeg kan ikke klare de tanker i mit hoved. Jeg slår og niver mig selv – for at mærke jeg stadig er i liv. Jeg kigger i spejlet og kan ikke genkende mig selv. Hvordan er jeg havnet her? Hvordan er det kommet så langt ud? Er jeg blevet skør? Er jeg virkelig blevet skør? Jeg skjuler mit ansigt med mine hænder og begynder at gynge frem og tilbage på gulvet. I timevis. “jeg kan ikke mere” hvisker jeg gentagne til mig selv. – Kristina, efterår 2013

Jeg hader det faktisk. Jeg hader at se mine veninder eller bekendte, eller fremmede faktisk, få det de drømmer om. Og med det mener jeg, at de flytter sammen med kæresten, får børn, bliver gift – det ligner at de får ægte kærlighed at mærke. Og så sidder jeg her, med en kæreste, og vi er slet ikke i nærheden af at skulle bo sammen. Jeg ved ikke om vi kommer til at bo sammen. Jeg føler at alle andre har en kæreste hvor det faktisk fungerer. Men hvor jeg sidder her og tuder fordi jeg endnu en gang er skuffet eller måske såret? Jeg har brugt endnu en dag på at skulle skændes med min kæreste fordi jeg har bedt ham om noget, og det passede ham ikke. Hvorfor er det egentligt at jeg aldrig må bede ham om noget? Når det er omvendt så forventer han at jeg…

Læs mere

Der var ikke længere kærlighed at hente fra mit hjerte. Det du kunne se, stjal du. Det du ikke fandt, drænede jeg.  – Sarina Michelsen

Der sad du, i din lille båd. Og her flød jeg, i det store hav. Velvidende om at jeg nok skulle dø. Der var ingen vej udenom. Jeg har forsøgt at finde hjælp hos dig. Jeg har forsøgt at hive mig selv op i båden. Men hver gang blev jeg skubbet tilbage i det store hav. Jeg er ved at tabe energien. Jeg er ved at miste luft. Jeg kan ikke mere. Jeg kan ikke mere. Og der sidder du og spørger hvad der er galt. Du ser så bekymret ud. Og hvor vil jeg gerne tro på dig. Jeg vil så gerne tro på at du vil mig det bedste, men jeg har lært det nu. Jeg har lært at når jeg svarer på hvad der er galt; at jeg er ked af at blive skubbet tilbage i havet. At jeg er såret over det du gør; så dræber…

Læs mere